UNGDOMSOPRØRET  

_____________________________________________________________________

McCarthyismen ebbede ud i slutningen af 50´erne,

hvilket gav plads til en modbevægelse i forhold til dette årti´s  konservative kultur,

som havde et stort efterslæb fra 30´erne, idet der aldrig rigtigt var gjort op med de autoritære traditioner i familien, skolen og på arbejdspladsen. Digterne begyndte at skrive om det nordamerikanske storbysamfund, livløsheden, kontaktløsheden og fremmedgørelsen.

Det, der skete i 60´ernes kulturoprør, primært i perioden 1964-69, var, at der i efterkrigsgenerationen opstod en bevidsthed om, at det vestlige samfund ikke var helt, som det gav sig ud for at være.

Ungdomsoprøret var en periode, som begyndte i starten af 1960´erne, og som fortsatte ind i starten af 1970´erne og fandt sted i næsten hele verden. Den revolutionære situation i maj 1968 i Paris

opfattes som den begivenhed, der satte det hele i gang, og før dette fandtes lignende bevægelser i Latinamerika. I begyndelsen af 60´erne blev protestbevægelser i Japan ledet af en studenterorganisation, mens oprøret først senere kom til de nordiske lande.

Ungdomsoprøret er forbundet med ”det nye venstre”, som havde sin storhedstid 1969-70 og adskilte sig fra de traditionelle venstrefløjsstrømninger.

”Det nye venstre” lagde vægten på menneskerettigheder, anti-racisme, kulturelle og sociale forandringer og satte fokus på en lang række spørgsmål fra oprørsbekæmpelseskrige til miljøødelæggelser.

Betegnelsen ”det nye venstre” opstod i forbindelse med de erfaringer, der samtidig blev gjort i England, f.eks. ”Forbyd Bomben” (Kampagnen for Nuklear Nedrustning). ”New Left Clubs” opstod på de britiske universiteter. To blade blev sluttet sammen til ”New Left Review”. I USA startede en række aktivister bladet ”American Socialist”, der skulle være samarbejdspartner for ”New Left Review” i USA. ”Det nye venstre”  var også pacifistisk orienterede og ønskede, at universiteterne skulle afbryde forbindelsen til det militær-industrielle kompleks.

I USA var borgerrettighedsbevægelsen

udgangspunktet for ”det nye venstre” og var overvejende universitets-orienterede, og da universiteterne leverede teknologi til undertrykkelsen i det, der dengang blev kaldt den 3. verden, blev universiteterne en vigtig kampplads i den anti-imperialistiske kamp. I starten af 60´erne dukkede i den forbindelse en lille, men i perioder indflydelsesrig kerne af selvudnævnte revolutionære op omkring  3. verdens spørgsmålet.    

Det gjaldt forsvaret af Cuba overfor USA samt forsvaret af Kina overfor Sovjetunionen. Veteraner herfra gik ind i det nye venstre og fik her en betydelig indflydelse.

Ude fra imperiets periferi kom stadig informationer og billeder hjem om krige, vold og befrielseskampe.

Illusionen om forsvaret af ”den frie verden” holdt ikke. USA´s øgede engagement i Vietnam fra 1965 bragte studenterne i direkte konflikt med universiteternes ledelser, som gennemførte de militær-industrielle retningslinjer på universiteterne. I 1965-67 var der voldsomme protester mod krigen, og den almindelige holdning vendte sig mod denne. Således blev vietnamkrigen en vigtig og afgørende faktor i mobiliseringen og fremkomsten af ungdomsoprøret.

Woodstock-festivalen fandt sted i perioden 1967-69, mens hippiebevægelsen, som også startede i 60´erne,  var tydeligst i begyndelsen af 70´erne. Hippie bevægelsen var et følelsesmæssigt oprør, der havde ulmet blandt den nord-amerikanske ungdom . Det handlede om mikro-makro mad, kærlighed og frihed  -  ”make love, not war”.

Samtidig handlede det også om hash og LSD. I Danmark blev Thy-lejren hippiebevægelsens samlingspunkt. Det var også her, at drømme og utopier blev forsøgt udlevet for siden at gå til grunde. Nye eksperimenter voksede videre i andre sammenhænge, mens nogle døde ud, og mange kreative kræfter blev spredt for alle vinde.

”Det nye venstre”  blev undervejs genstand for en massiv propaganda-kampagne fulgt op af infiltration af de borgerlige partier. ”Det nye venstre” blev annekteret af markedsmekanismerne og splittet op i stridende fraktioner. Oprøret ebbede langsomt ud. Konjunkturerne vendte. Krisens første stadie satte sig igennem i slutningen af 1970´erne, og det økonomiske og kunstneriske overskud blev mindre, hvilket afspejlede sig i musikken – f.eks. i heavy metal og punk.

Det nye venstre var præget af et ideologisk – eller ”åndeligt” – oprør, hvor det gamle venstre tidligere var præget af økonomisk og faglig kamp i skyggen af truslen fra fascismen. Ungdomsoprøret tog udgangspunkt i en kritik af det gamle samfunds autoritære strukturer og kan opfattes som den første opstand i historien, som samtidig var rettet mod det borgerlige samfunds tre magtsøjler: familien, skolen og arbejdsgiverinstitutionen. Det var et oprør mod det patriarkalske magtsystem, mod den sorte skole samt arbejdsgiverens ret til at lede og fordele arbejdet.

Det var således et oprør mod både den autoritære opdragelse og karaktersystemet

samtidig med, at lærlinge demonstrerede for bedre løn, uddannelse og for afskaffelse af mesterlæren. Imens krævede de universitetsstuderende demokrati og medindflydelse. Og det handlede også om pacifisme, meditation, østlige religioner, kollektivisme, nye samarbejdsformer, nye familieformer, nye samværsformer, miljøbevidsthed samt en søgen efter nye fællesskaber. I hele dette sociale og kulturelle opbrud var der mange forskellige tendenser i spil samtidig, men hovedtendensen var et forsøg på at finde alternativer til den borgerlige normalitet.

____________________________________________________________________________

"...så lad os aldrig mere dukke deres små runde nakker

og lad dem aldrig miste troen på sig selv

og lad os lytte, når vores små anarkister snakker

dem som vi jo ellers ganske langsomt slår ihjel

når vi slukker deres kinders glød

med en langsom sansedød..."

"...men der var vel nogle ganske få og gamle sure 

mænd

der ikke helt var med på den..."

          ("Vores prinser og prinsesser" af Trille fra LP´en "Hjemlige Eventyr")

___________________________________________________________________________

Oprøret og utilfredsheden synes at opstå i højkonjunkturens økonomiske overskudssituation, hvilket også satte sig igennem i det bevidsthedsmæssige overskud, der havde været helt fraværende under 30´ernes krise, hvorfor protesten dengang antog en højre-orienteret drejning. 68´oprøret indeholdt nogle drømme og håb samt en fantasi og en stemning, der vist ikke er set før eller siden i historien i den samme sammenhængende form. Et kort øjeblik lykkedes det faktisk i korte glimt at ”få himmel og jord” til at mødes. Men utopien havde også et næsten religiøst aspekt, og de fleste religioner har jo en tendens til at få både det værste og det bedste frem i mennesket.

Ungdomsoprøret var også præget af naivitet, umodenhed samt indre modsætninger, og det mentale fundament var ikke stærkt nok til at kunne modstod presset fra de omkringliggende samfundsmæssige økonomiske kræfter. Oprørets indflydelse nåede ikke ud til ret mange udover ungdommen. Studenterbevægelsen havde et præg af middelklassebaggrund. Kollektiverne var i værste fald en tom ramme, der dækkede over en videreførelse af den traditionelle families strukturer og roller. Overfladisk set betød ungdomsoprøret ikke andet end en ændring af tøjstil, hårlængde og musiksmag.

Ungdomsoprøret var et kulturelt og bevidsthedsmæssigt oprør mod de herskende værdier, men kunne ikke i sig selv ændre samfundets materielle struktur.  Mange af oprørets aspekter kunne rummes indenfor den kapitalistiske økonomi og samtidig absorberes af den borgerlige kultur. Samtidig var der et element af anarkisme, som passede godt til ”den frie konkurrences markedsøkonomiske system”. Og i sin substans handlede oprøret om et krav om liberale frihedsrettigheder i et samfund, som endnu var domineret af konservative værdier. Sådan kunne f.eks. det ”venstreorienterede” gruppearbejde på universiteterne uden videre glide over i erhvervslivets teamworks og videre til ”selvudviklingskurser”, ”positiv psykologi” og  ”mindfulness”, som alt sammen er beregnet til at smøre produktionens hjul.  I 1994 blev RUC kåret som Danmarks bedste universitet af Jyllands-Posten!

Det selvrealiseringsprojekt, som det i høj grad også handlede om i 60´erne, og som dengang fremstod progressivt på baggrund af 50´ernes konservative samfund, blev ført videre efter ungdomsoprøret og fremstår i dag som det liberale projekt, det egentlig hele tiden har været. Ungdomsoprøret var en liberal revolution på det bevidsthedsmæssige plan og kan opfattes som en videreførelse af den franske revolution. Således går der en lige linje fra ungdomsoprør til ny-liberalisme.

Men tilbage står alligevel nogle umiddelbare synlige udtryk for oprøret, for selvom dette hurtigt forsvandt efter få år, fik det alligevel nogle dybereliggende og vidererækkende samfundsmæssige konsekvenser i form af nogle organisatoriske aflæggere som kvinde- miljø-, freds- og energi- og antiimperialistiske bevægelser, som nåede at skabe varige ændringer.

Ungdomsoprøret var et meget sammensat fænomen, som politisk var domineret af to stridende hovedstrømninger: venstresocialismen og kommunismen, og indenfor disse to retninger var der ligeledes stridende fraktioner og tendenser.

Venstresocialismen, som i Danmark var repræsenteret ved VS,

havde den liberale middelklasse som baggrund, hvilket tilførte denne bevægelse både nogle liberale og anarkistiske aspekter. Her blev ofte refereret til navne som Reich, Sartre og Camus. Venstresocialismen havde en dobbeltkarakter af noget social-revolutionært og småborgerligt og var baseret på en idealistisk historieopfattelse, som tog udgangspunkt i en bevidsthedsmæssig ændring af samfundet.

Den kommunistiske verdensbevægelse var i Danmark repræsenteret ved DKP

og havde sin historiske baggrund i 1800´tallets fremvoksende arbejderbevægelse. Den tids arbejdskampe med den dertilhørende faglige disciplinering samt arbejderfamiliens samtidige overtagelse af den traditionelle borgerlige familie-model med dens autoritære struktur gav den kommunistiske bevægelse en dobbeltkarakter af noget revolutionært og konservativt.  I den kommunistiske bevægelse blev refereret til marxismens klassikere baseret på en materialistisk historieopfattelse, som tog udgangspunkt i en samfundsmæssig ændring af bevidstheden.

Oprøret blev afsporet.

I 1980´erne vendte konjunkturerne for alvor. I USA, England og Danmark kom konservative regeringer til magten. Man kunne mærke en ny stemning af frihed.

Nye forbilleder dukkede op, og det frie initiativ og iværksætterånden blev igen værdsat.

Efter murens fald i 1989 brød nye omfordelings-krige ud for at forsvare den vestlige verdens energiforsyning, markeder, investeringsområder og øvrige værdier.

Den tryghedsskabende borgerliggørelse vandt frem, og betydningen af gamle traditioner, national-følelsen og de danske værdier samt kendskabet til fædrelandets historie, dannelse og god opdragelse blev igen værdsat.

Børnene kapitulerede overfor overmagten for igen at blive ordentlige og velopdragne samfundsborgere.

Samfundet vendte tilbage til den gamle orden, og man turde igen vedkende sig de traditionelle og evige værdier.              

Det var næsten som at vende tilbage til udgangspunktet.

___________________________________________________________________________

Ungdomsoprøret bar fra første start arven fra den kapitalistiske verden med sig, og alle ungdomsoprørets politiske retninger videreførte en stor del af denne borgerliggørelse i forskellige former. Men samtidig fandtes også ”den ægte socialistiske vare” i usammenhængende form og spredt over hele spekteret. Dette aspekt var hele tiden en del af oprøret og er ikke forsvundet ud af verden, men eksisterer fortsat sat ind i nye sammenhænge i en ny tid og forhåbentlig tilført nye erkendelser.